DANS og Ginsmagning
DANSEKURSUS FOR SINGLER 45-65 ÅR
11-13. november 2022
Kysthotellet Djursland i Grenå.

Er du vild med DANS, GIN, GODE GRIN, SKØN MUSIK OG PULSEN I TOP 🥳
så tag med og oplev 3 sprudlende dage i hyggeligt selskab med andre danseglade mænd og kvinder i skønne omgivelser ved havet på Djursland.
Menuen er enkel – vi danser smilet frem og pulsen op 🤩 både formiddag og eftermiddag indenfor stilarter som fx salsa, afro, oldschool hiphop, jive og swingdance.
Selv om det ikke er pardans, tilstræbes der en ligelig fordeling af mænd og kvinder på kurset. Du behøver ingen danseerfaring for at deltage, bare du er vild med at danse og bevæge dig.
DET SKER OGSÅ
Udover dans byder dagene på gåtur ved havet og ikke mindst ginsmagning og fest. Lørdag aften giver vi nemlig fuld skrald på dansegulvet til smækre grooves.

GINSMAGNING
Lørdag aften er vi så heldige at få besøg af selveste Mads Heitmann manden bag Romhatten.dk og kendt for bestselleren “Caribisk rom – et hav ef smag”.
Mads præsenterer 4 forskellige typer af gin og fortæller nærmere om ginkategorier samt produktion af de forskellige produkter.

”Pi er knalddygtig, uhyre inspirerende og giver masser af danseglæde og energi fra sig”
KURSUSLEDER
Pi Rosamunde Myvind
Pi afholder kurser og workshops indenfor dans, yoga og kreativitet. Derudover er Pi lifecoach og mindfulness stress coach, maler, skriver digte og udgav sin første bog i august 2021.
Læs mere om Pi her


HVOR og HVORNÅR
Kysthotellet Djursland har med sine mange alsidige konferencefaciliteter en super skøn beliggenhed med Grenå Plantage som nabo og Grenå Strand som genbo.
Adresse
Kystvej 26, 8500 Grenå
Ankomst
Fredag d. 11.november 2022 kl. 16
Tak for denne gang
Søndag d. 13.november 2022 kl. 14.
PRIS og faciliteter
Pris 3.500 kr.
Prisen er inkl. mad, undervisning, overnatning på dobbeltværelse med tv, eget bad og toilet samt sengelinned og håndklæde. Med mindre andet er ønsket, deler kvinde dobbeltværelse med en anden kvinde og mand med en mand. Ved booking af enkeltværelse er der et tillæg på 600 kr.
Der er et begrænset antal pladser, så først til mølle gælder her.
Der serveres vand til alle måltider. Mulighed for tilkøb af sodavand, øl, vin m.m. på stedet.
Følgende skal du give os besked om i tilmeldingen
Èn du ønsker at dele værelse med.
Særlige hensyn; allergier, vegetarer/veganer.
”Tak for de dejligste dansedage – Pi er en dygtig instruktør og fuld af energi og skønne moves. Fint og svedigt program til skøn musik. Et dejligt fællesskab med søde og glade mennesker og uforglemmelige 4 dansedage”
Tilmed dig kurset her
Tilmeldingen er bindende. Ved aflysning fra kursusholders side grundet restriktioner eller andet tilbagebetales det fulde beløb. Ved framelding grundet personlige årsager tilbagebetales det fulde beløb frem til 5.oktober 2022 fratrukket et ekspeditionsgebyr på 148 kr.
”Pi er en super dygtig danseinstruktør og en virkelig imødekommende, sød og naturlig kursusleder. Jeg deltager meget gerne en anden gang”
DU MEDBRINGER SELV
Indendørs tøj og gummisko til at danse i (og svede i så tag gerne flere sæt med 😉), yogamåtte, en varm trøje eller lille tæppe, vandflaske samt håndklæde til omklædning efter dans søndag (hvor vi er tjekket ud af værelserne).
KONTAKT OG SPØRGSMÅL
Skriv eller ring endelig, hvis du har nogen spørgsmål.
Pi 50 45 43 04
Tilmeld dig nyhedsbrev
Vil du ikke gå glip af kommende kurser og nyheder, kan du tilmelde dig Pi/Inmoves nyhedsbrev her