”GØR DIG SELV GLAD” kursus

MED DANS, YOGA OG KREATIVITET

13.-18. juli 2021 på Øernes Højskole, Sejerø

Sådan får du mere tid til at gøre det, du ønsker - Workshop

Er du vild med at dans, rytmer og skøn musik, så meld dig til 5 sprudlende dage fyldt med dans, yoga og kreativitet på skønne Sejerø.

Sådan får du mere tid til at gøre det, du ønsker - Workshop
Sådan får du mere tid til at gøre det, du ønsker - Workshop

Dans er den motionsform, der aktiverer flest muskelgrupper – inkl. lattermusklerne. Vi skal ”DANSE TIL KROPPEN SYNGER” både formiddag og eftermiddag indenfor genre som fx jive, swing, salsa og afrikansk dans.

Ugen byder derudover på blid flowyoga, kreative øvelser, foredrag samt mindfulness og afspænding både indenfor og udendørs. Vores søde køkkendame hygger om os og disker op med lækker vegetarmad, hovedsagelig økologisk.

FALD I SØVN TIL HAVETS BØLGEBRUS
– HVOR, HVORNÅR OG TRANSPORT

Øernes Højskole er smukt beliggende, omgivet af marker og med havet lige over for. Perfekte rammer for dette kursus.

Adressen er:

Kongstrupvej 40, 4592 Sejerø.

Fra færgen er der 3,5 km og det er derfor nemmest at komme dertil i bil.

Velkomst og indkvartering:

Tirsdag d. 13.7.21. kl. 14.

Afgang:

Søndag d. 18.7.21 kl. 14.

PRIS

4.800,- inkl. mad, materialer og overnatning

på dobbeltværelse med fælles toiletter og baderum

Enkeltværelse er desværre ikke muligt.
Det er muligt at betale over 2 rater

DU MEDBRINGER SELV

Sengetøj, håndklæde, udendørs gummisko samt indendørs gummisko til at danse i. Derudover en notes/-skitsebog med blanke og lidt tykke sider i ca. A5 størrelse, vandflaske, yogamåtte samt evt. et par badesko til stranden, der godt kan være lidt stenet.

KURSUS – TILMELDING OG BETALING

Send en mail til: info@inmove.dk – Skriv navnet på kurset, dit fulde navn samt telefonnummer. Når tilmeldingen er modtaget, får du en betalingsmail. Først når betaling er registreret, er pladsen på kurset sikret. Tilmeldingen er bindende. Ved aflysning grundet restriktioner tilbagebetales det fulde beløb. Ved framelding grundet personlige årsager tilbagebetales det fulde beløb frem til 15. maj 2021.

KONTAKT OG SPØRGSMÅL

Skriv eller ring endelig, hvis du har nogen spørgsmål.

Glæder mig til en uge med masser af dans, grin og hygge.

Kærligst Pi
Kursusleder uddannet i dans, yoga og billedkunst
samt life- og mindfulness stresscoach.

Sådan får du mere tid til at gøre det, du ønsker - Workshop

Særligt omkring Corona

Du kan trygt og sikkert deltage på kurset. Hvis du ikke allerede er blevet vaccineret, så tag en lyntest lige inden start. Der er selvfølgelig kun muligt at deltage med et negativt svar. Vi er meget opmærksomme på at undgå smittespredning på højskolen. Der vil være god plads rundt om den enkelte, når vi danser. Der står sprit flere steder og vi opfordrer alle til at holde afstand og sørge for god håndhygiejne.