kroppen på toppen

DANS og YOGA for 60+

12.-14. maj 2023 Idrætshøjskolen Bosei

Sådan får du mere tid til at gøre det, du ønsker - Workshop

Nyd 3 skønne bevægelsesdage med glad dans, blid yoga, naturoplevelser, fællessang, og hyggeligt samvær i naturskønne omgivelser nær Præstø Fjord.

Sådan får du mere tid til at gøre det, du ønsker - Workshop

program

Glad dans & blid yoga
På kurset vil du blive præsenteret for flere forskellige dansegenre som fx jive, swingdance, afrikansk dans og salsa. Vi byder på en blid introduktion til yoga for krop og sind med fokus på styrke, balance, bevægelighed og afspænding.

Vi danser solo sammen og du behøver ikke at have erfaring fra dans eller yoga, men du skal have fri bevægelighed, da vi kommer hele kroppen igennem både stående, siddende og liggende på gulvet.

 Dagene indeholder også..

Yoga & mindfulness i naturen
hvor du kommer til at opleve den dejlige natur, højskolen er omgivet af.

Foredrag & fællessang

Lørdag aften byder på foredraget “Gør dig selv glad”, hvor Pi Rosamunde Myvind fortæller om et liv i bevægelse gennem den rejse, hun har været på fra sygemeldt grundet stress til det liv, hun lever i dag – og hvordan vi hver dag har muligheder for at skabe (endnu mere) glæde i vores liv.
Bagefter er der fællessang og aftenkaffe med kage.

”En fantastisk oplevelse med et program, hvor man fik rørt kroppen og lattermusklerne med dans og yoga og 2 kompetente undervisere. Kan varmt anbefales. Jeg skal med igen!”

Nina Sellerbjerg

kursusledere

Ditte og Pi har begge mange års undervisningserfaring med at afholde inspirerende kurser med stor glæde og entusiasme.

Ditte Louise Seibert er registreret naturterapeut, certificeret yogaunderviser og mindfulness-instruktør. Efteruddannet i en sansebaseret yogaform, hvor der arbejdes intuitivt og meditativt. Indehaver af virksomheden D’YOGA. Læs mere om Ditte her

Pi Rosamunde Myvind er indehaver af virksomheden INMOVE, hvor hun underviser i dans, bevægelse, blid flowyoga og livsudvikling gennem kreativitet. Pi udgav august 2021 sin første bog ”I bevægelse – en hyldest til livet fortalt gennem 50 digte”. Læs mere om Pi her

Sådan får du mere tid til at gøre det, du ønsker - Workshop

HVOR & HVORNÅR

Idrætshøjskolen Bosei er smukt beliggende midt i skoven tæt på Præstø Fjor. Højskolen var i mange år en japansk højskole og det japanske islæt bærer den stadig i bygninger og indretning. Bosei er desuden kendt for deres dejlige mad, hvor grøntsagerne kommer fra Bosei Haven, der er et samarbejde mellem højskolen, Rønnede kro og michelin restauranten, Hotel Frederiksminde.

Adresse

Evensølundvej 5, 4720 Præstø

Ankomst

Fredag d. 12.5.2023. kl. 15

Afgang

Søndag d. 14.5.2023 kl. 13.30

”Tusind tak for en dejlig weekend, med lækre danse, masser af grin, sved på panden og gode snakke. Weekenden var fyldt med gode stunder, der bare gjorde det til en fantastisk oplevelse”

Susy Pedersen

Faglært tjener

PRIS og faciliteter

Pris 3.200 kr. inkl. mad, undervisning, overnatning på dobbeltværelse med bad og toile på gangen. Med mindre andet ønskes  deler kvinde dobbeltværelse med kvinde og mand med mand. Ved booking af enkeltværelse er der et tillæg på 600 kr. Mulighed for leje af linnedpakke med sengetøj samt håndklæde til 100 kr.

Der serveres vand til alle måltider. Mulighed for tilkøb af sodavand, øl og vin på stedet.

Følgende skal du give os besked om i tilmeldingen
Èn du ønsker at dele værelse med.
Særlige hensyn; allergier, vegetarer/veganer.

Det er ét af Inmoves mest populære kurser med  et begrænset antal pladser, så det er først til mølle.

DU MEDBRINGER SELV

Håndklæde (til efter tjek-ud på afrejsedagen), yogamåtte, indendørs tøj og gummisko til at bevæge dig i, en varm trøje eller lille tæppe samt en vandflaske.

1-2 uger op til kursets start sendes en fælles velkomstmail ud med bl.a. en pakkeliste.

“Pi er knalddygtig, uhyre inspirerende og giver masser af danseglæde og energi fra sig”

Thorbjørn Thorslund

Sanger, lærer og musiker

Tilmed dig kurset her

Tilmeldingen er bindende. Ved aflysning grundet restriktioner eller andet fra kursusholders side tilbagebetales det fulde beløb. Ved framelding grundet personlige årsager tilbagebetales det fulde beløb frem til 30.marts 2023 fratrukket et ekspeditionsgebyr på 175 kr.

KONTAKT OG SPØRGSMÅL

Skriv eller ring endelig, hvis du har nogen spørgsmål.

Vi glæder os til nogle hyggelige dage med dejlig dans og yoga for hele kroppen.

Pi og Ditte

Tilmeld dig nyhedsbrev

Vil du ikke gå glip af kommende kurser og nyheder, kan du tilmelde dig Pi/Inmoves nyhedsbrev her