Øvelse: Smæk på SELVFORKÆLELSE

Jeg kan slet ikke sige nok, hvor vigtigt det er at FORKÆLE dig selv 😃

Og når jeg siger ”forkæle”, dækker det alle de ting der:

  • Gør dig glad
  • Inspirerer dig
  • Giver dig ro

Det kan være alt lige fra at gå ud og købe lækker parfume, bodylotion, det ur du er vild med eller et skønt nyt slumretæppe 😃 Til at rive det gamle tapet ned, sove en nat ude under åben himmel, tage et karbad med skum op til ørerne, lægge dig på en bænk i parken og kigge op i himlen mellem de grønne blade, spise den lækreste brunch med din bedste ven/veninde osv.

Reglerne er:

❤️ Der må ikke være det mindste må, bør eller skal over din selvforkæling – altså ingen modstand forbundet med det du gør, for så er du nemlig på “afveje” 😄

❤️ Ingen censur – der er ikke noget rigtig eller forkert 😍

Det skal du BRUGE

  • Et stykke papir
  • Noget at skrive med
  • Et tykt stykke papir/katon eller lignende
  • Evt. tuscher, farver etc.

SÅDAN gør du

Brug evt. Hurtigskrivning metoden, så lukker du nemlig munden på den indre kritiker 😉

1. Skriv 15 ting ned du elsker at lave, som gør dig glad, inspirerer dig eller giver dig ro.

2. Bagefter skriver du dem over på et stykke tykt papir/karton evt. tilføj/tegn en ramme rundt op eller dekorer den på anden vis.

3. Hæng den op et sted, hvor du kan se på den hver dag og gerne flere gange om dagen.

4. Kig på listen 👁
Er der nogen overraskelser? Noget du har skrevet men sjældent/aldrig gør?
Er der noget der går igen i flere variationer?
Hos mig optræder noget med vand fx rigtig meget; lange bade, gå ved havet, samle sten på stranden, lytte til bølgernes brus

Når noget “går igen” altså optræder flere gange på din liste, har du virkelig brug for at sørge for at få dette område ekstra meget dækket ind.

5. Gør én af tingene i dag og fortsæt de næste 14 dage med at forkæle dig selv ved gøre en af tingene fra listen hver dag 😍

Du kan sagtens lave denne øvelse flere gange om året for livet ændrer sig og det samme gør vi og derfor dukker nye ønsker, behov og drømme op undervejs.

Jeg håber, at din SELVFORKÆLELSESLISTE vil bringe dig stor glæde.

Rigtig god fornøjelse

Kærlig hilsen ❤️
Pi