Stress? – Sådan bliver du glad igen

 – selvom du ingen energi har (nu)

Til dig, der har stress eller er tæt på at få det

HELING
– starter med selvomsorg

Få 4-søjle metoden, der lærer dig at finde fodfæste, få ro på tankerne og i kroppen og mærke dagligdagsglæde igen (for jo, det kan godt lade sig gøre, og nemmere end du måske tror)

Hvor mange af disse udsagn passer på dig?:

  • Du har ikke bare tankemylder, du har tankeræs.
  • Dit hjerte hamrer ubehageligt afsted hele tiden.
  • Du er bange for, at du aldrig bliver dig selv og glad igen.
  • Du er fyldt med uudholdelige følelser, du ikke ved, hvad du skal gøre ved.
  • Gråden sidder i halsen og nogle gange, er den bare ikke til at stoppe.
  • Du er tom indeni og ligeglad med det hele/meste.
  • At tage tøj af og på kan føles som et uoverskueligt projekt.
  • Simple gøremål som at købe ind kan få dig til at bryde sammen.

Hvis du genkender dig selv, er det både skidt og godt.

Det skidte først:

Enten er du gået ned med stress eller er rigtig tæt på. Hvad værre er: ubearbejdet stress kan du enten 1) håbe på går i sig selv igen eller 2) vente og se, hvilke andre symptomer der kommer til.

Det gode er:

Du kan lære at blive glad igen efter stress og endda med enkle teknikker, som bringer dit nervesystem i ro, så du – i dit helt eget tempo – kan begynde at få energi tilbage i dit liv.

På forløbet guider jeg dig gennem den helende proces, der hjælper dig til at se alle de måder, stressen har sneget sig ind i dit liv på, og hvordan du allerede fra dag 1 kan begynde at foretage små justeringer, der er sundere og bedre valg for dig. Valg, som bygger op til vedvarende forandringer, du kan mærke.

Det lærer du på din vej til at blive glad igen:

  • Igen at kunne mærke dig selv.
  • På en sund måde at sætte grænser for hvad, du kan og vil og ikke kan/vil.
  • Din personlige vej til at føle simpel glæde igen (som du kan bruge alene og sammen med andre).
  • Igen at kunne være noget for dine nærmeste – uden at dræne dig selv.
  • At mærke og bede om, hvad du har behov og brug for – også uden dårlig samvittighed.
  • Simple og effektive teknikker til altid at kunne finde ro i din krop og i dit hoved – før det koger over.
  • Igen at kunne arbejde, se mennesker, dyrke motion eller noget så simpelt som bare at købe ind uden at være grådlabil eller som en spændt flitsbue.

”Nu ved jeg, hvordan jeg fokuserer på det vigtige først”

Mit coachingforløb hos Pia har givet mig bedre indblik i mig selv. Hun har hjulpet mig med at sætte tingene i perspektiv således, at jeg bedre kan sortere ud i unødige prioriteringer og få det vigtige til at skinne igennem.

Jeg har fået indsigt i egne handlemønstre, gode såvel som mindre gode. Med hendes kærlige vejledning og coaching har jeg kunnet ændre på uhensigtsmæssig adfærd og turde at se frygten i øjnene og gøre noget
ved det.

Birgitte Pedersen, 38 år

“Pia har øje for hvilken indsigt og selverkendelse, der kan hjælpe og lede klienten videre”

Pia er en ambitiøs, dedikeret og passioneret coach. Hendes unikke styrker er bl.a., at hun besidder dels et stærkt analytisk værktøj samt en stærk fornemmelse for hvilke temaer, der er på spil hos den enkelte klient.  I sine coaching sessioner er hun fokuseret, tilstedeværende og anerkendende med øje for hvilken indsigt og selverkendelse, der kan hjælpe og lede klienten videre.

Lars Damkjær, Yogalærer, mindfulness coach og forfatter

”Nu kan jeg passe på mig selv– og er et gladere menneske”

Igennem coaching hos Pia har jeg lært meget omkring mig selv og hvordan jeg skal håndtere forskellige ting.

Pia har formået at give mig redskaber til at hjælpe mig selv og jeg har fået troen på, at jeg VIL og SKAL passe på mig selv før, jeg kan hjælpe andre og være et gladere menneske.

Pernille Jeppesen, 49 år, Journalleder, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Tid giver ro
Ro skaber rum
og rum bringer lys
– lys til liv

’Sådan bliver du igen glad efter stress’ forløbet er til dig der:

  • Ikke kan overskue dit liv mere
  • Føler du har mistet kontrollen over dig selv og dit liv
  • Bare ikke magter mere og er knækket sammen indeni
  • Alt for godt kender til ikke at kunne stoppe med at græde
  • Mærker panik og angst og har svært ved at trække vejret
  • Ligger vågen mange nætter, vender og drejer dig hvileløst og bare ikke kan finde ro
  • Ikke kan huske og/eller formulere de mest basale ord eller sætninger.
  • Føler at mange ting er ligegyldige og livet føles meningsløst
  • Isolerer dig fra andre, udebliver fra familiefødselsdage og andre sociale arrangementer.
  • Der bare ikke kan stå op om morgenen længere

 

Du kan genfinde dig selv, din styrke og den tabte mening

Et overbelastet nervesystem skal have tid til at falde til ro igen, så du kan træde ud af undtagelsestilstanden og tilbage i livet.

4-søjlemetoden hjælper dig til præcis det

Gennem de 4 velafprøvede stadier, rejser du dig selv igen – med al den støtte og omsorg, du har brug for

1: Erkend at du er syg

– at du har kørt i overlevelses-gear alt for længe. At selv den mindste ting får din verden til at brase sammen i overvældelse og udmattelse. Det er tid til at stoppe op.

2: Indse at din tilstand har konsekvenser

– at du lige nu kun kan klare meget lidt eller slet ikke kan og heller ikke skal arbejde. At du ikke kan være ret meget for nogen og værst af alt ikke engang for dig selv. Det er tid til at stoppe op for at kunne samle dig selv op.

3: Tag ansvar for at få det bedre.

Kun du kan tage det første skridt til at finde ind til, hvad der gør dig glad igen. Men du skal på ingen måde gøre det alene. Det kan ingen. Det eneste, du skal, er at sige ja til at ville blive glad igen, så hjælper jeg dig frem til det.

4: Lær at genopbygge dine ressourcer.

Efter forløbet bliver du bedre til at styre din tid, dine nej’er og ja’er, dine grænser og dine behov. Du lærer at tune ind på, hvordan du fungerer bedst – indefra og ud og sætte definitivt en prop i det hul, hvor du har givet mere ud, end du har fået. Du lærer at nære dig selv, så du kan være noget for andre og allervigtigst for dig selv igen.

Du får også ‘dit eget personlige HVORDAN’-program til at holde fast i dine nye, stressfri måder at tænke, tale og føle på.

Undervejs i 4-søjlemetoden bliver du – med min hjælp – bevidst om alle kodeordene til dit eget personlige hvordan – ’Sådan hjælper jeg mig selv’:

1) HVORDAN du er blevet stresset (dyb forståelse af og indsigt i dine egne faldgruber og mønstre)

2) HVORDAN du hjælper dig selv i øjeblikket og fremover (sammen skaber vi dit eget bibliotek over konkrete øvelser og redskaber, som fungerer bedst for dig i din hverdag)

3) HVORDAN du fremover tackler og navigerer i de udfordringer livet indeholder og på en måde, hvor du kan holde fast i dig selv, dine værdier, dine grænser og din mentale sundhed.

BOOK EN GRATIS AFKLARENDE SAMTALE HER

Da kemi og tillid er altafgørende for vores samarbejde, tilbyder jeg en gratis uforpligtende afklaringssamtale.

Vi taler om, hvad der er din udfordring, dit ønske og mål lige nu og forslag til, hvordan jeg kan hjælpe dig til at nå de ønskede forandringer i et eventuelt videre forløb.

Afklaringssamtalen foregår over telefonen og kræver ingen forberedelse fra din side.

Gennem dit personlige hvordan, bliver du i stand til:

  • At rumme og arbejde med dine uudholdelige følelser.
  • Konkret at tage dig af dig selv, når du har det allermest dårligt.
  • At mærke og handle på hvad der dræner dig og hvad der fylder dig op og giver dig energi.
  • At sortere og udpege, hvad der er vigtig(s)t for dig og, hvad der er uvæsentligt.
  • At mærke og handle på din krops stopsignaler i tide.
  • At kunne skifte perspektiv fra det svære og negative til de små skridt, der løfter dig op og videre.

 

Du får også:

  • Dit personlige bibliotek af indsigter, metoder og individuelt tilpassede og overkommelige øvelser, som jeg sender på mail efter hver enkelt session.
  • Fremadrettet plan for din videre trivsel og livsglæde.

 

Efter forløbet har du også lært:

  • At sige pyt og se tingene for, hvad de er uden at tillægge dem for stor værdi.
  • At genopbygge dit filter, så du ikke længere føler dig hudløs, men har et følelsesmæssigt lag teflon – ikke et, der lukker andre ude men et, der passer på dig.
  • Igen at kunne læne dig op ad dig selv og stole på din egen dømmekraft.
  • I tillid til dig selv igen at kunne handle tro mod dig selv.
  • At kunne skelne mellem hvad, der er dine behov og, hvad der er andres. Uden at falde tilbage i at servicere og gøre, men i stedet kunne dosere din hjælp, indsats og tilstedeværelse.

Hvem vil lære dig det her? Hvem er Pia?

Gennem 8 år oplevede jeg to stress-sygemeldinger. Dét, jeg selv (af uvidenhed) undgik at gøre og lære første gang jeg var syg, ledte til mit andet kollaps. Min egen og alle mine klienters rejse fra stresset til glad igen er blevet til 4-søjlemetoden, jeg nænsomt guider dig i gennem – på dine præmisser, i dit tempo og med dine udfordringer, ønsker og læring i fokus.

Du får alle mine og mine klienters erfaringer og vejledning til de tilgange og metoder, jeg af erfaring ved, giver de bedste og mest langtidsholdbare resultater.

Det får du med i din investering i dig selv:

  • Minimum 3 sessioner – valgfrit hvor mange ekstra, du vil have.
  • Personligt tilpassede øvelser undervejs
  • Skriftlig opsamling efter hver session med individuelt tilpassede øvelser samt de vigtigste temaer, pointer og sammenhænge
  • Afprøvede, effektive og nænsomme værktøjer til hurtigere at blive glad igen og fri af stress.

COACHING PRISER

1 session á kr. 850,-

Coaching forløb

3 x 60 min. kr. 2250,-

(Mulighed for at betale i 2 rater) 

 

Det får du:

  • 3 sessioner – valgfrit hvor mange du ekstra du ønsker
  • Personligt tilpassede øvelser undervejs
  • Skriftlig opsamling efter hver session med individuelt tilpassede øvelser samt de vigtigste temaer, pointer og sammenhænge
  • Afprøvede, effektive og nænsomme værktøjer til hurtigere at blive glad igen og fri af stress.

Og bare rolig, har du brug for mere end 3 sessioner, kan du købe dem en ad gangen for 700 kr. per session.

Forløbet kan sagtens betales af din arbejdsgiver, selvom det er et personligt forløb for dig.

Sådan foregår det:

  • Vi mødes på Lykkesholms Allé24 A, i baghuset, 1902 Frederiksberg C. Det er tæt på Gl. Kongevej/H.C. Ørstedsvej og Forum station. Derudover har jeg lokale i Birkerød og alternativt er der også mulighed for at mødes et andet sted, det aftaler vi nærmere.
  • Hver session varer 60 min.
  • Du er velkommen til at optage vores sessioner, så du altid kan lytte til den, når du har brug for at genopfriske eller genhøre samtalen.
  • Efter hver session sender jeg dig de vigtigste, temaer, pointer, sammenhænge og eventuelle på forhånd aftalte øvelser og redskaber

BOOK TID

Skriv eller ring til mig og så er du snart i gang

Stadig usikker på, om ‘Glad igen efter stress’-forløbet er noget for dig?

Her mine tre korteste argumenter:

Når du vælger at ville blive glad igen og få kontrollen over dit liv tilbage:

N

lærer du at lægge mærke til, hvornår og hvordan du får sat andre før dig selv – og ikke mindst værktøjerne til at ændre det i dét øjeblik, du gør det.

N

kender du dine egne stopsignaler og ved præcis, hvad du skal gøre for ikke at overhøre og overskride dem.

N

kan du mærke din egen virkelyst og skaberkraft igen. Og for mange gælder, at det bliver meget stærkere og tydeligere end før, fordi du er blevet bedre til at mærke dig selv og handle på det, du vil.

Til sidst skal du vide at:

  • Du i forløbet vil opleve at blive modtaget med åbent sind, fordomsfrit og på dine præmisser.
  • Vi taler i et fortroligt rum, hvor der er plads til både det svære og det sårbare.
  • Dit ønske om og din vilje til, at ville hjælpe dig selv er dit vigtigste redskab uanset hvor lidt energi, du pt. har.
  • Det eneste du skal gøre er at være ærlig og jeg guider dig blidt og roligt hjem til dig selv igen.

ro og kærlige hilsner til dig

Pia