Persondatapolitik
J.nr. 6234
Persondatapolitik til brug for Inmoves hjemmeside www.inmove.dk
Inmoves dataansvar og rolle
Inmove behandler personoplysninger om besøgende på hjemmesiden og andre onlinetjenester som fx Facebook og Instagram, deltagere på kurser, modtagere af guides og nyhedsbreve samt personer, som henvender sig via kontaktformularen. Derudover behandler Inmove personoplysninger om kontaktpersoner hos samarbejdspartnere, herunder leverandører, som led i den almindelige varetagelse af samarbejdsforhold.
Inmove er dataansvarlig for personoplysningerne.
Denne persondatapolitik beskriver, hvordan Inmove behandler personoplysningerne, og hvilke rettigheder de registrerede personer har i den forbindelse.
De oplysninger, som behandles, modtages typisk fra den registrerede selv eller fra den samarbejdspartner, hvor personen er ansat.
Kontaktoplysninger på den dataansvarlige
Inmove
CVR nr. 25 85 24 00
Bistrup Park 78
3460 Birkerød
Tlf: 50 45 43 04
Mail: info@inmove.dk
Hjemmeside: https://inmove.dk/
Behandling af personoplysninger
Personoplysninger er oplysninger, der kan identificere en fysisk person enten direkte via f.eks navn, eller indirekte via sammenholdning af flere data som f.eks. personlig mailadresse eller direkte telefonnummer.
Inmove behandler følgende kategorier af personoplysninger:
Besøgende på hjemmesiden og andre online tjenester som fx Facebook og Instagram:
- Almindelige personoplysninger som IP adresse og informationer om computer, enhed og browser. Derudover behandles oplysninger om besøget – fx oplysninger om måden, den besøgende kommer ind på hjemmesiden, hvordan der navigeres rundt, og hvilke sider, der besøges. Disse oplysninger indhentes igennem cookies. Læs mere derom i cookiepolitikken her [indsæt link].
- Formålet er at gøre relevante services og produkter tilgængelige for den besøgende og at kunne forbedre den besøgendes oplevelse af Inmoves hjemmeside og online tjenester samt de services, ydelser og produkter, Inmove tilbyder.
- Retsgrundlaget er, at Inmove har en legitim interesse i at foretage behandlingen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.
Deltagere på kurser:
- Almindelige personoplysninger som navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, oplysning om madpræferencer (fx vegetar/veganer) og øvrige oplysninger, som deltageren angiver i note feltet samt følsomme personoplysninger som madallergier.
- Formålet er at kunne gennemføre kurser, som deltageren ønsker at deltage i.
- Retsgrundlaget er fsva. almindelige personoplysninger, at behandlingen er nødvendig for at opfyldelse af en aftale med Inmove om levering af en vare eller ydelse eller indgåelse af en aftale, jf. databeskyttelsesforordningens artikle 6, stk. 1, litra b., og at Inmove har en legitim interesse i at foretage behandlingen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Fsva. følsomme personoplysninger er retsgrundlaget derudover udtrykkeligt samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a.
Modtagere af guides og nyhedsbreve:
- Almindelige personoplysninger som navn og e-mailadresse.
- Formålet er markedsføring af Inmove og Inmoves ydelser samt oprettelse og administration af abonnenter på markedsføring.
- Retsgrundlaget er samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.
Personer, der henvender sig via kontaktformular:
- Almindelige personoplysninger som navn og e-mailadresse og øvrige oplysninger, som personen angiver i besked feltet.
- Formålet er at give besøgende mulighed for at kunne rette henvendelse til Inmove og håndtere henvendelsen.
- Retsgrundlaget er, at Inmove har en legitim interesse i at foretage behandlingen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.
Samarbejdspartnere:
- Almindelige personoplysninger i forbindelse med personens hverv som kontaktperson hos en af Inmoves samarbejdspartnere som navn, direkte arbejdstelefonnummer og –mailadresse samt stillingsbetegnelse.
- Formålet er administration af samarbejdet med leverandører og samarbejdspartnere, herunder indledende dialog om indgåelse af en aftale.
- Retsgrundlaget er, at behandlingen er nødvendig for at opfyldelse af en aftale med Inmove om levering af en vare eller ydelse eller indgåelse af en aftale, jf. databeskyttelsesforordningens artikle 6, stk. 1, litra b., og at Inmove har en legitim interesse i at foretage behandlingen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.
Videregivelse af personoplysninger
Inmove videregiver kun personoplysninger til andre, såfremt der en forpligtelse hertil via lovgivning, eller i det omfang det er nødvendigt for, at en samarbejdspartner kan opfylde sin aftale med Inmove.
Opbevaring og sletning af personoplysninger
Generelt opbevares personoplysninger vedrørende besøgende på hjemmesiden og andre onlinetjenester som fx Facebook og Instagram, deltagere på kurser, modtagere af guides og nyhedsbreve, personer, som henvender sig via kontaktformularen og samarbejdspartnere og borgere så længe, de er nødvendige for at opfylde de formål, hvortil de er indsamlet. Herefter slettes de.
Besøgende på hjemmesiden og andre online tjenester som fx Facebook og Instagram:
Personoplysninger på sociale medier slettes, når opslaget bliver slettet, eller når den besøgende vælger at trække sin reaktion (fx like, deling) på Inmoves opslag tilbage.
Øvrige personoplysninger opbevares i overensstemmelse med cookiepolitikken.
Deltagere på kurser:
Personoplysninger afgivet ved tilmelding til kurser slettes umiddelbart efter, at kurset er færdigafviklet. Dog opbevares personoplysninger, der indgår i regnskabsmateriale i fem år i overensstemmelse med bogføringsloven. Oplysninger, der kan være relevante for et eventuelt retskrav, opbevares i tre år i henhold til forældelsesloven, eller til kravet er endelig afgjort ved en retsinstans.
Modtagere af guides og nyhedsbreve:
I overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens retningslinjer og krav, opbevarer Inmove dokumentation for samtykke til at sende markedsføringsmateriale på e-mail indtil 2 år efter, at samtykket senest er anvendt. Øvrige personoplysninger slettes efter modtagelse af afmelding af guides og nyhedsbreve.
Personer, der henvender sig via kontaktformular:
Personoplysninger modtaget via kontaktformular opbevares, så længe de er nødvendige til at håndtere henvendelsen. Derefter slettes de.
Samarbejdspartnere:
Ved ophør af et samarbejdsforhold opbevares personoplysninger, der indgår i regnskabsmateriale i fem år i overensstemmelse med bogføringsloven. Oplysninger, der kan være relevante for et eventuelt retskrav opbevares i tre år i henhold til forældelsesloven eller til kravet er endelig afgjort ved en retsinstans.
Dine rettigheder
Registrerede personer har til enhver tid ret til at få indsigt i egne oplysninger og få rettet eventuelle fejl. Den registrerede har i visse tilfælde ret til at få slettet oplysninger, få begrænset behandlingen, gøre indsigelse mod behandlingen og få sine oplysninger udleveret digitalt.
Hvis der er givet samtykke, kan samtykket ubetinget og til enhver tid trækkes tilbage.
Ønsker du at gøre brug af ovenfor nævnte muligheder, kan du kontakte os på info@inmove.dk.
Du kan klage over behandling af dine personoplysninger til Datatilsynet. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
Opdateringer
Den til enhver tid gældende version af persondatapolitikken vil være tilgængelig på Inmoves hjemmeside www.inmove.dk. Her vil nye versioner også blive offentliggjort.
Version 29. juni 2022