Uden FILTER ? – Sådan genopbygger du dit filter, så du ikke længere føler dig hudløs

af | 16. februar 2020 | Stress

”Det kan da ikke være så svært, kom nu, hvad skal vi have til aftensmad, hvad har JEG lyst til at spise”. Jeg stirrer ned i køddisken. Mærker tårerne. Åh nej ikke nu, ikke her”.

Præcis sådan havde jeg det på en indkøbstur i Netto i sensommeren 2013.

 

Er du helt uden filter? Du er ikke alene. I dette blog indlæg deler jeg ud af mine egne erfaringer. Måske du kan nikke genkendende til en eller flere af de situationer, jeg har stået i.

Sådan oplevede jeg at være “uden filter” op til en stress-sygemelding.

Nogle uger inden vågnede jeg grædende en tidlig morgen. Jeg græd, da jeg børstede tænder. Jeg græd, da jeg tog tøj på og da jeg ikke kunne spise morgenmad. Jeg cyklede grædende ind til Lægelaboratoriet til rutinetjek og diverse prøvetagninger og græd, da sygeplejersken venligt spurgte ”Hvorfor har din læge sendt dig herind?”.

Jeg græd stadig, da jeg bagefter stod ude på gaden, ringede til min arbejdsplads og sagde, at jeg ikke kunne holde op med at græde og at det jo nok ikke var så godt, når jeg skulle stå klar foran elever og undervise kl. 12.

Vi kan ikke fungere uden filter

Hvorfor? Fordi gråd labilitet er ét ud af flere symptomer på et overbelastet nervesystem. De fleste af os har prøvet at være i mere eller mindre pressede situationer og spidsbelastede perioder i vores liv. Du kan sikkert nikke genkendende til noget af denne historie og kan helt sikkert også selv fortsætte listen. Sikkert sætte flueben ved én eller flere af de fysiske- og følelsesmæssige reaktioner, du har oplevet på sådanne tidspunkter i dit liv.

Dagen efter sagde min læge STOP og jeg blev sygemeldt med stress for første gang. Netto-episoden var én ud af mange situationer, jeg senere navngav ”Valghelveder”. De opstod flere gange i løbet af en dag. Hverdagssituationer hvor min normale ellers ret så rationelle ræsonnementsevne var sat helt og aldeles ud af spil.

En anden lignende situation opstod, da jeg skulle ud på én af mine daglige gåture og der var tegn på regn i luften. Jeg står i entreen med et par gummisko i den ene hånd, gummistøvler i den anden og tårer pibler frem og jeg føler mig så dum. Hvem kan ikke beslutte sig for, om man skal tage gummisko eller gummistøvler på? Kan huske, at jeg tænkte, at jeg måtte da være skør.

At være et “mærkelig”

Sådan opstod en anden ”hjemmedyrket” term, at være étmærkelig” et lig hvad angår at kunne mærke.

Når det at kunne mærke sig selv, sine behov, sin lyst er i restordre og den værste, nærmest panikagtige følelse af ikke at kan tage vare på sig selv, overruler alt andet. For hvis man ikke kan mærke, hvad man har lyst til, hvordan kan man så nogensinde være i stand til gøre noget godt for sig selv og gøre sig selv glad igen?

En kollega, Tina, fortalte mig engang, at hun en dag lige havde lavet en kop kaffe, gik ind i stuen klar til at smække benene op. Da koppen gled ud af hænderne på hende, faldt ned og smadrer i tusinde stumper og stykker. Der var kaffe og skår over det hele, på møbler, væg, gulvtæppe. Hun gik helt i sort, kunne slet ikke overskue det og gik i stedet grædende ud og satte sig i køkkenet.

Uden filter: Hvordan tackler vi “os selv” når vi oplever pres?

”Step away from the vehicle”

Sådan lyder det i flere amerikanske tv serier og dét er lige præcis det mest hensigtsmæssige og egenomsorgsfulde at gøre som i situationen med Tina og kaffekoppen.

Alt andet lige et det jo ikke hylende morsomt at stå og tude over køddisken i Netto, fordi man ikke kan vælge om, det skal være kylling eller kødsovs til aftensmad. Og ja mennesker, der ikke har haft stress inde på livet, kan have svært ved at forstå, hvordan en så lille ting, kan vælte læsset og afstedkomme så stor en følelsesmæssig reaktion. Men det kan den.

Følelsen er helt reel og dér er kun én, der i sidste ende kan tage den alvorlig og handle på den – ja, gæt hvem. Og nogle gange kan det være nødvendigt at fjerne sig fysisk fra ”gerningsstedet”, den situation, samtale, opgave, du ikke kan overskue lige, når du er i den.

Se tingene i de rette proportioner og sig PYT

Så hvad gjorde jeg så dér midt i entreen med gummistøvler i den ene hånd og gummisko i den anden – jeg gik bare ud – med gummisko på. Jeg tænkte, at så måtte det regne og så ville jeg bare gå hjem igen, hjem til det tørre tøj. Jeg har lært at sammenligne det lidt med, da man var lille og ikke kunne vælge, om det skulle være det ene eller det andet; slik, legeaftale, sovebamse.

Som voksen kan jeg tage den tvivlende, usikre del af mig, der ikke kan vælge, i hånden og sige, ”Nu tager jeg gummiskoene på og gummistøvlerne med i en rygsæk”. Eller som jeg gjorde dengang og tænke, jeg går bare hjem, hvis det begynder at regne. Det er et tydeligt tegn på, at man lige så stille begynder at opbygge sit filter.

Det, jeg nu står tilbage med, er den ulykkelige følelse over ikke at kunne mærke, hvad jeg har lyst til eller hvad der er bedst at gøre og en ubehagelig og absolut destruerende følelse af at være så dum, at jeg ikke engang kan tage et så enkelt valg om noget så jordnært som fodtøj.

Overgivelse og accept

Under min anden sygemelding med stress, afstedkom disse valghelveder slet ikke de samme følelsesmæssige udsving for mig. Jeg havde undervejs accepteret, at det var én af ”følgevirkningerne” og at der kun er to ting at gøre, når øjeblikket opstår:

Overgiv dig til situationen
It is what it is. Situationen er, som den er; det regner, du har tabt kaffekoppen, været hidsig og vrisset af en kollega, overskredet deadline for bestilling af den julegave, som din søn allermest ønsker sig til jul og der er ikke noget, du kan gøre ved det.

Acceptér de følelser du oplever
Dette er egenomsorgens stærkeste værktøj, vær med de følelser. Og nu spørger du mig måske så, ”Jamen, hvordan kan jeg dét, hvordan gør jeg det?” Og det er et helt nyt kapitel; håndtering/cooping af følelser – Hvordan kan vi være med svære følelser?

Når man er uden filter, så føler man sig helt og aldeles hudløs. Alt er svært, intet er let. Men det hele er heldigvis midlertidigt… det ved du bare ikke, når du står midt i det.

Hvordan kan vi rumme det urummelige? Udholde det uudholdelige? Bære det ubærlige? Dette giver jeg forskellige teknikker og værktøjer til i et senere blogindlæg så STAY TUNE !

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og vær sikker på ikke at gå glip af nye indlæg.

Tak fordi du læste med, jeg håber at du kan bruge noget af det, når du selv står i svære situationer.

Ro og kærlighed til dig.

Pia

Gå ikke glip af nye blogindlæg

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *